Målsætning



Selskabets formål er at skabe et forum for udveksling af idéer, tanker og viden om heste, såvel fagligt som kulturelt, herunder at grundlægge og vedligeholde et hestefagligt bibliotek.

Målsætningen er at dokumentere og formidle historisk og aktuel viden om heste og menneskers liv med dem, på et etisk og fagligt forsvarligt niveau.

Dette gøres ved at sikre relevant fysisk materiale i biblioteket og via interviews og samtaler med profiler i hesteverdenen gennem tiderne. Disse oplysninger og historier vil blive offentliggjort her på hjemmesiden, - og i skriftlig form på tryk i biblioteket.

Endelig vil vi bestræbe os på at udbrede denne viden og erfaring til fremtidens hestefolk.