BLIV MEDLEM |
Udlejning af Herskabsstalden
V I L H E L M S B O R G S H E R S K A B S S T A L D Det selvejende selskab, der arbejder non-profit, blev stiftet i 1997 med det formål at skabe et forum for udveksling af idéer, tanker og viden på et højt hippologisk niveau såvel fagligt som kulturelt, herunder at grundlægge et hestefagligt bibliotek. Stalden havde kun været brugt til depot siden kommunens overtagelse af herregården i 1973. Selskabet har nu af Århus Kommune fået stillet Vilhelmsborgs herskabsstald til rådighed for sine kulturhistoriske aktiviteter. Fra 2003 til 2007 har selskabet indsamlet midler fra fonde, organisationer, foreninger og private til den omfattende og gennemgribende istandsættelse. Kommunen har bidraget med godt halvdelen af udgifterne. På 1. sal er nu indrettet bibliotek til selskabets indsamlede bøger og videoer om heste - foruden et stort mødelokale. Adgang til samlingen søges etableret på bestemte tidspunkter. Alt arbejde udføres af frivillige. Bygningen vil kunne beses og lejes til særlige formål efter nærmere aftale.
|
Henvendelse til:
Jytte Pedersen
eller
Holger Kofoed-Dam
|