• Hørsholm Ridehus
• Pederstrup Ridehus
• Prins Ferdinands Ridehus
• Ridehusgade og Ryttergade, Odense

Historien om Hørsholm Ridehus
Af Grete Ellemann, dyrlæge

Efter at undervisningen af elever i Christiansborg Ridehus stoppede omkring 1979, er Hørsholm Ridehus i dag det smukkeste ridehus i Danmark, der anvendes som undervisningsskole for ”almindelige” ryttere. Men at dette ridehus har fundet vej til Hørsholm har sin særlige historie eller rettere sagt, der er to historier.

Kongernes stutteri
Den ene er ridehusets egen historiske baggrund, der begynder under Christian IV’s regeringstid, da han beslutter at den til Frederiksborg Slot hørende avlsgård Hillerødsholm, som lå få minutters gang fra slottet, også skulle rumme de danske kongers stutteri.

Stutteriet havde hidtil været opstaldet på Esrom, men først i årene 1740 – 1745 blev der givet kongelig ordre til opførelse af et 4-fløjet kompleks, som skulle rumme stalde, administrationsbygning og gårde. Arkitekt på dette byggeri var Laurids de Thurah. Komplekset var 4-fløjet med lange gule bygninger, tækkede med svajede røde tage.

Men for stutteriets trivsel var det nødvendigt at få etableret et ridehus, og det blev realiseret ved at ombygge de Thurahs ”brede stald” til ridehus, idet man her kunne benytte de gamle mure, indenfor hvilke man rejste et ridehus med et pragtfuldt tøndehvælv, tækket med rør i form af et mansardtag til overdækning af manegen. Ridehuset stod færdigt i 1817 – dette årstal og kongens navn Fr. VI – findes over den sydlige indgangsport ud mod Folehavevej,

Stutteriet nedlægges
Men svigtende betydning af de kongelige heste som gaver til fremmede regenter og tiltagende sygdom blandt hestene bevirkede, at interessen for den kongelige hesteavl mindskede, og da enevælden og dermed kongens magt ophørte ved vedtagelsen af grundloven, blev det staten, der overtog alle kongens hidtidige besiddelser og altså også Hillerødsholm avlsgård med tilhørende stutteri. Efter krigen i 1864 blev stutteriet nedlagt, og Hillerødsholm med bygninger kom i privat besiddelse.

Hørsholm Ridehus, indvendig. Læg mærke til de flotte loftsbuer og lamperne, som alle er forsynet med en gylden krone. Foto: Gudrun Lefmann

Nærbillede af lampe. Foto: Gudrun Lefmann

Ridehuset reddes i sidste øjeblik
Hillerødsholm Slotskommune, der til sidst kom til at eje Hillerødsholm, besluttede da at nedrive alle de bestående bygninger til fordel af villabebyggelser. Vi skriver nu omkring 1936-37. Tilbage stod kun en meget forfalden bygning, som engang havde været det smukke ridehus. Det blev besluttet at lade det blive en del af en brandøvelse. Men førend den fandt sted, var der kommet en henvendelse fra den relativt nystartede Hørsholm Rideklub (december 1934) med en entusiastisk formand, overretssagfører Fridthjof Kemp. Klubben var stiftet af de ryttere, der holdt til hos forpagter Svende Egede Glahn på Folehavegård. Han havde en del rideheste foruden arbejdshestene til brug i marken, men der fandtes intet ridehus til ridning i de kolde vintermåneder. Derfor overvejede man at få bygget et ridehus i lighed med det, som Holte Rideklub havde i nærheden af det nye Søllerød Rådhus. Men så fik man nys om, at resterne af det gamle ridehus fra Hillerødsholm skulle brændes af, da Hillerødsholm Slotskommune ikke ønskede at ofre penge på at restaurere det, og man indledte forhandlinger om køb af disse rester med henblik på at få det genrejst som ridehus i forbindelse med rideklubben og rideskolen på Folehavegård. Ejeren af Folehavegård var på det tidspunkt Ellen Dahl f. Dinesen, en søster til Karen Blixen, og hun tilbød at skænke et stykke jord fra Folehavegård til byggeriet på betingelse af, at det blev netop dette ridehus, der blev opført her.

Ved forhandlinger med Hillerødsholm Slotskommune endte man med at købe resterne af ridehuset for kr. 2.500.

Hørsholm Ridehus. Over porten til ridehuset ses årstallet 1817, det år, ridehuset blev opført på Hillerødsholm, tillige med den daværende regents monogram, Frederik VI. Foto: Henning Staun

Genrejses i Hørsholm
Derpå foregik der grundige studier af ridehusets historie, dets konstruktion samt finansieringen. Man fik fremskaffet anbefalinger fra såvel Foreningen til Gamle Bygningers Bevarelse som fra den daværende kongelige bygningsinspektør, arkitekt Axel Maar.

Til at forestå genopførelsen var der ligeledes en ildsjæl, nemlig ingeniør H. Steen Christensen, som boede på ”Sømandshvile” i Rungsted, og hvis kone og døtre red på Folehavegård. Steen Christensen udarbejdede en redegørelse for ridehusets historie, som jeg har en kopi af, og som jeg her har kunnet videregive.

Alle nedtagne dele, der kunne genanvendes, blev nummererede før flytning og genopbygning. Af de store loftsbuer kunne en tredjedel genanvendes, resten måtte fremstilles fra nyt.

Hvornår arbejdet blev påbegyndt, ved jeg ikke præcist, men det tog ca. 13 måneder, kostede 155.480 kroner og 41 ører.

Tages i brug i 1940
Ridehuset blev indviet den 31. august 1940. Forpagter Glahn skulle have fri adgang til at benytte ridehuset til sine ryttere, og desuden forsøgte man at finde en berider som forpagter til at drive en rideskole og til at benytte de til ridehuset nybyggede stald. Men på det tidspunkt havde tyskerne besat Danmark, og transportmulighederne til ridehuset var blevet stærkt indskrænkede, når man ikke længere kunne bruge egen bil.

Finansiering
Finansieringen af genopførelsen af ridehuset skete dels ved dannelse af A/S Hørsholm Ridehus med aktier lydende på kr. 100, 200, 500 og 1.000. Hørsholm Sogneråd tegnede sig også for en aktiepost. Desuden søgte og fik man støtte fra Tuborgfonden, Ny Carlsbergfonden, Frederiksborg Amt og Frederiksborg Amts Spare- og Lånekasse. Hørsholm Kommune stillede garanti for et lån og man optog et kreditforeningslån.

Nærbillede af lampe. Foto: Gudrun Lefmann

Forpagtninger
Efter krigen blev etablissementet bortforpagtet til berider Oldenborg, og efter ham til berider Harald Kudahl Hansen.

Selvejende institution
En del af aktieejerne opkøbte få år efter krigen så mange aktier, som de kunne finde og dannede foreningen ”Ridehusets Venner” med henblik på at sørge for vedligeholdelse af stalde og ridehus, men i slutningen af 1970’erne var der så store mangler, bl.a. et utæt tag over såvel ridehus som staldbygninger, at Hørsholm Kommune måtte træde til. Det gjorde man dels ved at omdanne ejerforholdene til en selvejende institution med 4 kommunalbestyrelsesmedlemmer og 2 fra rideklubben samt en repræsentant fra den tidligere, nu nedlagte forening ”Ridehusets Venner”. I 1982 erklærede berider Kudahl Hansen, at han ikke kunne betale den husleje, som han havde kontrakt på, og Hørsholm Rideklub har fra da af drevet rideskolen.

52 alen gange 18 alen
Ridehusets indvendige mål er 52 alen gange 18 alen og kan ikke udvides, da de store buer går helt ned til fundamentet bag barrieren, hvilket udelukker, at stævner udover klubstævner kan afholdes indendørs.

Historien om Pederstrup Ridehus
Kilde: Reventlow-Museet

Indtil midten af 1800-tallet lå der foran Pederstrups hovedbygning en avlsgård som et stort kompleks af udlænger.

I 1860 blev hovedbygningen ombygget i Meldahls "internationale stil". I årene derefter blev en ny avlsgård opført længere mod øst. Slotsparken blev anlagt og i 1872 blev ridehuskomplekset opført.
Hesteavl var Reventlows udtalte interesse. Hestene ønskedes tæt på hovedbygningen i det nye anlæg. Ridehuset var oprindeligt hovedbestanddelen af et større kompleks, der også omfattede et trelænget anlæg på bagsiden, dvs. mod nord. Heraf er kun vestlængen med vaskeriet tilbage; men selve ridehusanlægget er godt bevaret. Ridehuset med den store ridehal i midten er flankeret af stutteristalden mod øst og stalden til herskabets 17 køre- og rideheste mod vest.
Et ridehus opført til formålet er lidt af et særsyn på en dansk herregård. Set på landsplan udgør ridehuset et ud af få bevarede ridehuse på danske herregårde. Regionalt findes der på Lolland-Falster og Sydsjælland i dag kun yderligere to: et på Krenkerup og et på Gisselfeldt. På Gisselfeldt er ridehuset indrettet i en tidligere lade. Mens avlsgården flyttedes væk, var det helt naturligt at placere ridehuskomplekset i nærheden af hovedbygningen, fordi ridehus og herskabsstald hørte til i herskabets univers. Anlægget har en anonym karakter mod nord, hvor bagsiderne endog er af bindingsværk; men facaden mod parken, og mod herskabet, er helt anderledes monumental. Gavlene med de rundbuede vinduer fik Viggo Thorlacius-Ussing til at sammenligne med Meldahls smedje på Holmen og foreslå, at det ikke var murermesteren, den dygtige C.P. Wienberg, der havde tegnet bygningen, men derimod hans lærermester Ferdinand Meldahl.

Udpeget som bevaringsværdigt
Kulturarvsstyrelsen har besluttet at udpege Pederstrup Ridehus fra 1872, beliggende Pederstrupvej 124, 4913 Horslunde, Lolland Kommune som bevaringsværdigt.
Kulturarvsstyrelsen finder, at Pederstrup Ridehus har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udpegning af huset som bevaringsværdigt. Bygningen er med sin udformning, indretning og størrelse en fin repræsentant for den højere hestekultur i det danske herregårdsmiljø, hvortil kommer den kulturhistoriske sammenhæng med den bygningsfredede hovedbygning.
Udpegningen af bygningen som bevaringsværdig betyder bl.a., at der igen skal gennemføres en offentlig debat i kommunen, før kommunalbestyrelsen kan give en eventuel tilladelse til nedrivning.
Pederstrup Ridehus drives af Reventlow-Museet og benyttes som udstillingslokale for museets særudstillinger og som møde- og konferencelokaler for museets og andres arrangementer.
Ridehuset rummer snildt plads til 150 mennesker og udlejes både til private, erhverv og foreninger til mange forskellige arrangementer.

Herregården Pederstrup
I 1940 blev Herregården Pederstrups hovedbygning indrettet som museum for statsmanden og godsejeren, greve C.D.F. Reventlow (1748-1827). Baggrunden for museets oprettelse var en landsindsamling samt donationer fra Ny Carlsbergfondet og familien Reventlow. Begrundelsen for et selvstændigt museum var C.D.F. Reventlows betydelige rolle i reformerne af det danske samfund i 1700-tallet, herunder ophævelsen af stavnsbåndet og fastsættelsen af hoveriet. Reventlow tegnede i øvrigt selv hovedbygningens nuværende klassicistiske form og stod for opførelsen 1813-22.

Kontakt
Reventlow-Museet Pederstrup
Pederstrupvej 123
4913 Horslunde
Tlf: 5493 5154
Fax: 5493 5144
Mail: reventlow@museum.dk
Web: www.reventlow-museet.dk

Historien om Prins Ferdinands Ridehus
Af Kenn Tarbensen, Erhvervsarkivet, Århus. Århus Lokalhistorisk Samling

Nu nedrevet ridehus, der oprindelig lå øst for Spanien/Strandvejen omtrent ved Jægergårdens udmunding. Det blev anlagt i 1818 til prins Ferdinands Dragoner og var tegnet af Henrik Magnus Köhnke, en holstener, der efter elevtiden ved Det Kgl. Akademi gjorde tjeneste ved ingeniørtropperne.

Ridehuset var omtrent 40 meter langt og 15 meter bredt og udmærkede sig ved bl.a. en sjælden tagbærende trækonstruktion. Ridehuset blev også inddraget til civile formål som f.eks. store folkemøder i 1830-40'erne. Valget af byens repræsentanter til Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 blev afholdt i ridehuset, som var den eneste bygning, der kunne rumme så stort at arrangement.

I 1860 indviedes det nye ridehus ved Vester Alle, mens Prins Ferdinands Ridehus mere og anvendtes til offentlige forestillinger af omrejsende jonglører, tryllekunstnere m.fl. I 1869 blev ridehuset nedbrudt, men genopført i lidt ændret skikkelse på Vester Alles kaserne. Her blev det anvendt helt frem til slutningen af 1960'erne, hvor militæret begyndte at rømme hele området på Vester Alle.

Historikere, bygningssagkyndige, byrådsmedlemmer m.fl. søgte i over 5 år at bevare såvel ridehuset fra 1860 som det gamle Prins Ferdinands Ridehus, der lå tilbagetrukket på grunden. En flytning af Prins Ferdinands Ridehus skønnedes at koste op til 1 mio. kroner, et beløb der ikke lod sig finde, og i midten af 1970erne blev ridehuset nedrevet. Derved mistede Århus ikke alene en bygningshistorisk perle (lignende trækonstruktion kendes forment nu kun på Holmen og på Christiansø), men også den historiske scene for vigtige begivenheder i midten af 1800-tallet.

Ridehusgade og Ryttergade, Odense
(Kilde: Lasse Nielsen, Fyens Stiftstidende 29. marts 1999 og Fyens Stiftstidende 30. januar 2007)

Fra begyndelsen af 1700-tallet til 1880 lå byens rytterkaserne nær den gade, der i dag hedder Provstegade. Kasernen var indrettet i en middelalderlig provstegård, som ikke var bygget til at huse en rytterkaserne. Ganske vist var de oprindelige bygninger i 1700-tallet blevet suppleret med barakker til soldaterne, og der var også bygget et ridehus. Alligevel var pladsforholdene så ringe, at mange af soldaterne måtte placeres rundt omkring i byen.

Set fra et militært synspunkt var det bedst at have soldaterne samlet ét sted, og op gennem 1800-tallet blev det mere og mere tydeligt, at byen havde brug for en ny rytterkaserne.

I årene 1874-1880 blev en ny rytterkaserne endelig opført, hvorefter den gamle provstegård blev revet ned. Den ny rytterkaserne kom til at ligge ved Pjentedamsgade.

I H.St. Holbecks værk "Odense Bys Historie" fra 1920'erne kan man læse følgende om rytterkasernen: "Den blev i enhver henseende praktisk og solidt bygget og godt indrettet med bygningerne liggende i en ring uden om en stor åben plads i midten. To rummelige ridehuse opførtes ind imod det gamle Skræppestrædes Forlængelse". De to ridehuse var baggrunden for gadenavnet Ridehusgade, der afløste det gamle navn Skræppestræde. Vejen fik sit navn i 1880'erne, altså ganske kort efter opførelsen af kasernen. Allerede omkring 1910 flyttede rytteriet fra Odense, og dermed fungerede rytterkasernen kun som kaserne i cirka 30 år.

Ridehusgade er ikke den eneste vej, der er opkaldt efter kasernebygningerne. Ryttergade fik sit navn omtrent samtidig, og i 1996 blev navnet Rytterkasernen vedtaget som adresse til bygningerne i midten af bygningskomplekset.

Ryttergade
Ryttergade har lige som Ridehusgade fået sit navn i 1880'erne efter den rytterkaserne, der blev opført til dragonregimentet i årene 1874-80. Indtil da havde dragonerne haft til huse i en kaserne ved den nuværende Provstegade, men pladsforholdene var blevet for trange. Det var derfor tiltrængt med opførslen af den ny kaserne, der fyldte en hel karré, nemlig karréen Østergade-Pjentedamsgade-Ryttergade-Ridehusgade. Bygningen af den ny rytterkasserne var en kommunal opgave, og det gav naturligvis anledning til diskussion i byrådet, at byen skulle bekoste opførelsen af en så stor kaserne. Nogle mente, at fordelene ved at have en kaserne i byen slet ikke kunne opveje udgifterne, og andre påpegede, at der ikke var garanti for, at dragonregimentet overhovedet ville blive i Odense. Alligevel stemte et flertal i byrådet for at forpligte sig til at bygge kasernen med staldbygninger og tilhørende ridehuse. Prisen var kr. 300.000.

Knap 30 år efter opførslen af kasernen viste det sig, at bekymringen om den manglende garanti for, at dragonerne ville blive i Odense, var berettiget. Hærloven af 1909 ophævede dragonregimenetet, og i 1911 forsvandt de mange dragoner i lyseblå uniformer fra bybilledet i Odense. Et par år senere lykkedes det kommunen at sælge de fleste af kasernebygningerne til Thomas B. Thrige. Bygningerne eksisterer stadig og benyttes i dag af bl.a. Hjulcentret A/S og nogle amtslige institutioner.

Mere end 100 år efter navngivningen af Ryttergade og Ridehusgade blev endnu en vej opkaldt efter kasernen. I januar 1996 godkendte Odense byråd nemlig navnet Rytterkasernen som den vej, der findes i midten af bygningskomplekset.