Sleipner
Sleipner (eller Slejpner) hører til i nordisk mytologi. Det er Odins sorte hingst. Sleipner har 8 ben og den kan løbe stærkt som vinden og bevæge sig lige godt i luften som på jorden. Netop Sleipners karakteristika med 8 ben har fået visse forskere til at mene, at oprindelsen til ordet Sleipner skal findes i galgen således Odin er galgerytteren. Ofre til Odin skete ofte ved hængning.

Ifølge Gylfaginning blev Sleipner født af Loke, der omskabte sig til en hoppe for at lokke jættehingsten Svadilfare væk fra sit arbejde med at bygge muren omkring Asgård.

Slejpner siges at kunne springe over Hels gærde, hvad ingen andre heste kan.

Den er den hurtigste af alle heste - og dog...

I fortællingen om Hrungners død antydes det at Odin holdt på den forkerte hest da han satsede på Slejpner.

Hesten Grane - den der i Sigurdskvadet »bar guld af hede« - nedstammer fra Slejpner.

Pegasus
Pegasus er i den græske mytologi en vinget hest, der er søn af Poseidon og Medusa. Den blev til af Medusas blod, da Perseus huggede hovedet af hende.

Pegasus er symbol på digternes inspiration, har fået opkaldt et stjernebillede efter sig og bliver brugt som ridehest af Zeus, når han har travlt.

Med sit hovslag åbnede den Hippokrene, musernes kilde på Helikon - den der drak af kildens vand blev inspireret til at digte og synge. Pegasus er symbol på digterevnen eller digtningen.

Malgré Tout - En konges hest
Forfatter: Jens Wendel-Hansen * Kilde: www.danmarkshistorien.dk

En dag i 1921 bragede et skud i en østjysk egn. Dette skud endte hesten Malgré Tout's liv. Hesten havde fået dårlige ben og måtte aflives. Efter lang tids diskussion om hvad man skulle gøre med hestens korpus, endte det med, at man skar en hov af, som man forsølvede og sendte til Christian 10. Resten af hesten begravedes ved Visborggaard ved Hadsund.
Her står den dag i dag en sten med
DEN HVIDE HEST
JEG KONGEN BAR OVER GRÆNSEN HEN
DA SØNDERJYLLAND BLEV DANSK IGEN
10. JULI 1920
Hesten var den, som Christian 10 sad på, da han red over den gamle grænse ved Taps mellem Kolding og Christiansfeld i forbindelse med Genforeningen den 10. juli 1920. Ingen var i tvivl om, at hesten var noget helt særligt, og det blev sågar foreslået at udstoppe den. Med tiden blev hesten endda genstand for et rygte: "Den hvide Hest", sagde man, var slet ikke hvid. Den var blevet malet til lejligheden.

Rygtet blev startet af prins Knud, kongens yngste søn. Han erindrede at have fået noget hvidt på benet, da han havde ramt sin faders hest. Det blev hen ad vejen til myten om, at hesten var blevet kalket. Grunden skulle være at få en gammel spådom, fremsat af den synske Aabenraa-kvinde Jomfru Fanny (1805-1881), til at gå i opfyldelse. Jomfru Fanny havde i et syn set en konge komme ridende ind i landsdelen på en hvid hest, når Sønderjylland ikke længere var tysk.

Er der så hold i myten? Det kommer an på, hvordan man ser det. Slås fast skal det, at hesten var hvid og ikke nok med det - den var albino. Albinoer kan imidlertid komme til at fremstå med et lyserødt skær, og for at fremhæve hestens ægte farve fik man den smurt ind i rensevæske. Da prins Knud havde ramt sin fars hest, var det derfor ikke maling, der smittede af, men rensevæske. Er det snyd? Måske, måske ikke! Tankevækkende er det imidlertid, at den ridende konge, der modtages af sønderjyderne, blev så stærkt et billede, at episoden står med et nærmest mytologisk skær i dansk historie. Mon en smule rensevæske mindre havde ændret på det?