Heste i Danmark
Redaktion: Chr. Heilskov Rasmussen & Ib Møller
Forlaget Saxo.
Anmeldt af Gunnar Jonsson, Dansk Islandshesteforening.
Det er et kæmpeværk, der netop har set dagens lys. Noget lignede har vist aldrig været forsøgt i Danmark, og vi vil næppe opleve det igen. Over 400 sider i stort format 24x34 cm, trykt på 130 g kvalitetspapir med masser af illustrationer og en meget flot opsætning. 48 kapitler skrevet af 49 eksperter/forfattere og dækkende næsten alle tænkelige vinkler af hestens historie, aktiviteter og betydning. Hele værket vejer 2,7 kg, og det er faktisk billigt, vel sagtens på grund af forskellige fondes gavmildhed, og fordi en hel del arbejde må være gjort con amore.
De to redaktører har truffet den rigtige - og modige - beslutning ikke at lade en præsentation af alle nuværende hesteracer i Danmark dominere bogen og har herved givet plads til de mange aspekter af hestenes brug og historie gennem tiden, selv om det nok vil forårsage skuffelse hos en del af de mindre specialforbund. Faktisk har man begrænset sig til kun at præsentere fire avlsforbund, Dansk Varmblod, fjordhestene, islænderne og Frederiksborghesten i separate kapitler.
Kapitlet om den islandske hest er skrevet af Rita Geertz og er velskrevet, sobert og dækkende. Hun har i overensstemmelse med hele bogens indfaldsvinkel understreget det historiske element, og hun giver en grundig gennemgang af racens oprindelse og af dens ikke helt ubetydelige tilværelse i Danmark op til 2. verdenskrig, før hun når frem til starten af DI og den moderne islandske hest. Det er godt, at vi nu har dette materiale samlet på tryk indeholdende de nyeste historiske oplysninger, og at hun har modstået fristelsen til at fylde pladsen ud med reklamefotos for racen fra VM o.l.
Jeg var også meget imponeret af Dansk Varmblods præsentation skrevet af DVs formand Jan Pedersen og redaktøren Ib Møller. Det er ligeledes en sobert fortalt succeshistorie, som ikke kan undgå at indgyde respekt for det store arbejde, der har ligget bag den nuværende positive udvikling. Indlæggene fra fjordhestene og Frederiksborgerne er selvfølgelig noget påvirket af den stædige, men desværre nok udsigtsløse kamp mod tilbagegangen, og man mærker gennem nostalgien en søgen efter en markedsniche, som man endnu ikke har fundet.
Men dette er kun den første, lille del af bogen; den breder sig ud over alle mulige - og enkelte umulige - aspekter af vort liv med hestene, som det vil være håbløst at liste op. Det eneste, jeg kan komme på, som mangler, er heste på frimærker! Men ellers går det fra tro og overtro om heste (også skrevet af Rita Geertz) over heste i landbruget, hestevæddeløb, dressur, hestefarver, dyrebeskyttelse, beslagsmedens, sadelmagerens og karetmagerens arbejde og frem til heste i kunsten, i filmen og i cirkus.
Et afsnit om barokridning, eller den klassiske ridekunst, som det nu hedder, er skrevet af Bent Branderup og er dybt fascinerende, også fordi det er uhyre velskrevet. Faktisk bragte vi i Tölt december 1985 en beretning om vinterridning på Island skrevet af den unge Bent Branderup, der allerede da viste et tydeligt forfattertalent. Sjovt nok bliver et uddrag af denne beretning citeret i kapitlet om den islandske hest.
Ligeledes er kapitlerne om heste i landbruget og i militæret meget interessante med masser af for mig helt nye oplysninger. Nu har jeg endelig fået at vide, hvad forskellen er mellem en kyrassér, en dragon og en husar.
I kapitlet Kentaurer og konger spekulerer forfatteren Carl Frederik Garde over betydningen af den gamle betegnelse "dextrarius", som ingen har kunnet forklare ham. Men hvis han havde læst museumsdirektør T.J. Witts artikel i Tölt november 1997 "De forsvundne gangere", ville han være blevet meget klogere.
Men naturligvis kan alt ikke være lige godt, og de to redaktører lagde ved lanceringen af bogen ikke skjul på vanskelighederne med at styre de 49 vidt forskellige bidragsydere, og som gammel redaktør har jeg stor sympati for deres problemer. Der er meget store forskelle i stil og indhold i de mange kapitler, og af og til kunne man ønske, at redaktørerne havde spidset deres penne endnu engang og nænsomt korrigeret syntaksen hist og her. Tegnsætningen er som sædvanlig i nutidsdansk et rent kaos med for mange meningsforstyrrende kommaer. Mange af kapitlerne synes ikke at anvende nogen af de 2 (3) accepterede kommasætninger, og her har redaktørerne vist givet op.
Mere alvorligt synes der at være nogle seriøse ombrydningsfejl, således i kapitlet Genre eller nybrud af Iben From, hvor der i teksten henvises til to malerier af henholdsvis Peter Hansen og Vilhelm Hammershøi, som desværre begge mangler! Ligeledes er der mange eksempler på det typiske spor efter computerombrydning, orddelingstegn i midten af en linie. Man synes at have haft lidt for travlt op til lanceringen, og det meget smukke værk kunne nok have fortjent en ekstra korrekturlæsning af den færdige opsætning.
Men det er stadigvæk en enestående publikation, som alle hesteinteresserede må ønske sig til jul.
|