Hippologisk Selskab Vilhelmsborg

Menu
News
Du er her:   Hjem > Besøg HSV > Prinsesse Nathalie: Mit liv med heste

Prinsesse Nathalie: Mit liv med heste

Bogen om Prinsesse Nathalie og hendes liv med heste er fortalt af journalist Vivi Sjøner og udkom i 2006 på forlaget Documentas.

Bogen fortæller historien om Prinsessens vej ind i hesteverdenen, mere præcist i dressurens verden. Hvor hun i dag indtager en flot placering ikke alene som repræsentant for familien i Berleburg og dens avl af Dansk Varmblod, men også som Danmarks repræsentant ved internationale stævner og verdensmesterskaberne i dressur.

Bogen fortæller fra begyndelsen, da Prinsessen som lille pige fattede den første interesse for hestene og senere sporten og konkurrencerne. Den lange vej og udviklingen som rytter gennem gode trænere, gode heste, familiens støtte og en stærk personlig ambition og vilje til hårdt arbejde samt en stor kærlighed til hesten beskrives i selvstændige kapitler, som de nødvendige elementer i Prinsesse Nathalies liv med hestene.

Mit liv med heste er en meget personlig bog og som oftest sober i sin fortælling og vidner om forfatterens mange personlige samtaler med Prinsessen selv, den nærmeste familie, veninder og trænere. Bogen præsenterer med respekt en ung, moderne kvinde, der ved at for at nå sine mål på den for hende rigtige måde, må hun deltage i alle aspekter af arbejdet med hestene, lige fra staldarbejdet til den daglige pasning og træning af hestene. Engang imellem krænger fortællingen imidlertid over med lidt for tuttenuttede oplysninger, som kun kan have interesse for Billed Bladets meget kongeroyale læsere.

Bogen er i øvrigt meget flot sat op og indeholder mange dejlige billeder også fra det gamle kursted Berleburg. Alt i alt meget læseværdig og interessant for dressurens venner.

Rita Geertz

Hippologisk Selskab Vilhelmsborg

Menu
News
Hippologisk Selskab Vilhelmsborg
Vilhelmborgs Allé 1
8320 Maarslet
Denmark
Al kontakt vedr. sponsoraftaler rettes til:
Kasserer:
Lene Laursen
Mobil 2346 9309
Mail: lpljbl@mail.dk
 
FACEBOOK.jpg
Hippologisk Selskab Vilhelmsborg | Vilhelmborgs Allé 1 | 8320 Maarslet | Denmark
Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | 2016 HolmeNet
nach oben